Hvad er et lydkort – og hvad betyder latency, ADAT, sample rate og bit depth?

Hvis du arbejder med musikproduktion, podcast, vokaloptagelse eller instrumenter på en computer, er lydkortet en af de vigtigste enheder i hele opsætningen.

Men et moderne eksternt lydkort – ofte kaldet et audio interface – handler om langt mere end bare at "få en mikrofon ind i computeren".

Lydkortet håndterer blandt andet konverteringen mellem analog og digital lyd, mikrofonforstærkning, hovedtelefoner og studiemonitors, monitoring under optagelse og ofte også digitale forbindelser til andet studieudstyr.

Valget af lydkort har derfor betydning for både, hvad du kan tilslutte, hvor mange kanaler du kan optage samtidig, hvordan du monitorerer, og hvordan dit studie kan udvides senere.

Hos Music2you finder du et bredt udvalg af lydkort til både mindre hjemmestudier og større setups.

Hvad laver et lydkort helt grundlæggende?

En mikrofon producerer et analogt elektrisk signal.

Computeren arbejder med digitale data.

Lydkortets AD-konverter – analog til digital – oversætter derfor det analoge signal til digitale værdier, som din computer og DAW kan optage og behandle.

Ved afspilning sker det modsatte.

Lydkortets DA-konverter tager det digitale signal og omdanner det til et analogt signal, som kan sendes til hovedtelefoner eller studiemonitors.

Deraf betegnelsen AD/DA-konvertering.

Men før signalet fra en almindelig mikrofon når konverteren, skal det typisk også gennem en mikrofonforforstærker – en preamp.

Et populært eksempel er Focusrite Scarlett 2i2 Studio 4th Gen Bundle, som er en komplet løsning til dig, der vil i gang med optagelse med både lydkort, mikrofon og hovedtelefoner.

Hvorfor er preampen vigtig?

Signaler fra mikrofoner er relativt svage. Derfor skal de forstærkes til et niveau, konverteren kan arbejde fornuftigt med.

Det er preampens opgave.

Når du drejer på gain-knappen på lydkortet, regulerer du typisk, hvor meget mikrofonens signal bliver forstærket.

En god preamp skal blandt andet kunne levere tilstrækkelig gain uden at introducere unødvendig støj.

Det bliver især interessant, hvis du bruger dynamiske mikrofoner med relativt lavt output.

Kondensatormikrofoner kræver desuden ofte 48V phantom power, som mange lydkort kan sende gennem XLR-kablet.

Direct monitoring og latency er ikke det samme

Her opstår en af de mest almindelige misforståelser omkring lydkort.

Hvis du eksempelvis indspiller vokal, behøver signalet ikke nødvendigvis at gå:

Mikrofon → lydkort → computer → DAW → lydkort → hovedtelefoner

før sangeren kan høre sig selv.

Langt de fleste lydkort beregnet til optagelse tilbyder en form for direct monitoring eller hardwaremonitorering.

Her bliver signalet sendt fra lydkortets input direkte videre til hovedtelefon- eller monitorudgangen uden først at skulle gennem DAW'en. Focusrite beskriver direct monitoring som netop denne direkte signalvej, hvor inputtet samtidig stadig sendes videre til DAW'en og kan optages.

Resultatet er i praksis monitoring med ekstremt lille forsinkelse.

Det rene input kan samtidig blandes med musikken, click-tracket eller resten af produktionen, der kommer tilbage fra computeren.

Det er ofte en meget praktisk måde at indspille vokal og instrumenter på.

Hvorfor bruge direct monitoring til vokal?

En fordel er naturligvis den meget lave latency.

Men der er også en arbejdsmetodisk fordel: Sangeren kan høre sit relativt rene signal.

Hvis vokalen i hovedtelefonerne allerede er kraftigt komprimeret, tilført lang rumklang eller meget delay, kan det påvirke måden, personen synger på.

En kraftig kompressor kan eksempelvis få niveauet til at opleves mere stabilt, mens reverb kan få stemmen til at føles større og mere behagelig.

Det er ikke nødvendigvis dårligt – nogle sangere præsterer faktisk bedre med lidt reverb i hovedtelefonerne – men det er værd at være bevidst om.

Der findes derfor ikke én regel om, at man altid skal høre vokalen helt tør.

Pointen er snarere, at direct monitoring giver mulighed for at monitorere inputtet uden DAW'ens roundtrip-latency, mens DAW-monitorering er nødvendig, hvis man vil høre plugins, virtuelle forstærkere eller anden softwarebehandling i realtid.

Hvornår bliver latency så relevant?

Latency bliver især relevant, når signalet skal gennem computeren og tilbage igen.

Det kan eksempelvis være, hvis en guitarist spiller gennem en softwarebaseret amp-simulator.

Signalvejen bliver så:

Guitar → lydkort → computer → amp-simulator/plugin → lydkort → hovedtelefoner

Computeren skal nå at:

1. Modtage lyddata.
2. Behandle dem i DAW'en.
3. Køre plugins.
4. Sende resultatet tilbage til lydkortet.

Det tager tid.

Her kommer bufferstørrelsen ind i billedet.

Hvad er buffer size?

Bufferen kan forenklet beskrives som en lille portion lyddata, computeren får lov til at arbejde med ad gangen.

Den angives normalt i samples:

• 32 samples
• 64 samples
• 128 samples
• 256 samples
• 512 samples
• 1024 samples

En lille buffer betyder, at computeren skal reagere meget hurtigt.

Det giver lavere latency, men højere belastning på processor og system.

En stor buffer giver computeren mere tid til at udføre beregningerne.

Det sænker belastningen og reducerer risikoen for klik, pops og dropouts – men øger samtidig latency.

Focusrite beskriver præcis dette tradeoff: en mindre buffer reducerer latency, men øger belastningen på computeren og kan resultere i glitching eller dropouts, hvis systemet ikke kan følge med.

Hvor meget betyder bufferstørrelsen i praksis?

Ved eksempelvis 44,1 kHz og 32 samples er alene den teoretiske bufferkomponent af en input/output roundtrip cirka 1,45 millisekunder. Den reelle latency bliver højere, fordi konvertere, drivere, USB/Thunderbolt og software også bidrager.

Derfor bruges små buffers ofte under indspilning, når realtidsrespons er vigtig.

Når man senere mixer og ikke længere spiller instrumenter live gennem software, kan bufferstørrelsen hæves.

Så får computeren mere arbejdsro til tunge plugins, virtuelle instrumenter og store projekter.

En praktisk arbejdsmetode kan derfor være:

Indspilning: Lav buffer.

Mixing: Højere buffer.

Direct monitoring: Bufferen har langt mindre betydning for det signal, du hører direkte fra lydkortet.

Hvorfor bliver store sessioner mere krævende?

Det handler ikke kun om antallet af lydspor.

Computeren kan samtidig skulle håndtere:

• Mange audio tracks
• Softwareinstrumenter
• Reverbs
• Delays
• Compressors
• EQ
• Amp simulations
• Oversampling
• Automation
• Routing

Og samtidig skal data læses fra og skrives til lageret.

Selve PCM-lydmængden vokser desuden med sample rate og bit depth.

Et minuts ukomprimeret 24-bit stereo kræver cirka:

48 kHz: 17,3 MB
96 kHz: 34,6 MB
192 kHz: 69,1 MB

Altså omtrent en fordobling af datamængden, hver gang sample raten fordobles.

Det er ikke ensbetydende med dobbelt hørbar lydkvalitet. Det betyder derimod helt konkret, at systemet skal håndtere markant mere data.

Ved mange samtidige spor bliver forskellen hurtigt betydelig.

Hvad betyder sample rate egentlig?

Sample rate fortæller, hvor mange målinger der tages af det analoge signal hvert sekund.

48 kHz betyder eksempelvis:

48.000 samples pr. sekund.

96 kHz:

96.000 samples pr. sekund.

192 kHz:

192.000 samples pr. sekund.

Det er vigtigt ikke at omtale 96 kHz som "dobbelt så god lyd" som 48 kHz.

Sample raten er fordoblet, men oplevet lydkvalitet fungerer ikke som opløsningen på et billede.

I mange praktiske musikproduktioner vil forskellen mellem eksempelvis 48 og 96 kHz være langt mindre dramatisk end forskelle i mikrofon, mikrofonplacering, rum, performance, monitors og selve mixet.

Højere sample rates kan dog være relevante i bestemte professionelle workflows og påvirker også, hvordan bestemte digitale processer og plugins arbejder.

Hvad betyder bit depth?

Bit depth beskriver opløsningen af amplitudemålingen.

Typiske værdier er:

• 16-bit
• 24-bit
• 32-bit float i DAW-sammenhæng

Ved indspilning er 24-bit i dag et meget almindeligt arbejdsformat.

En væsentlig fordel er det store dynamiske arbejdsområde, der gør det muligt at optage med fornuftig headroom uden at forsøge at presse signalet helt op mod 0 dBFS.

Derfor behøver vokalen ikke konsekvent peake ved eksempelvis -6 dBFS for at være "korrekt".

Det vigtigste er, at signalet ligger på et fornuftigt niveau, har god signal/støj-forhold og ikke clipper.

Der er ingen gevinst ved at jagte digitalt 0 dBFS under moderne 24-bit optagelse.

ADAT – en vigtig funktion hvis dit studie skal vokse

Her er en funktion, mange overser, når de køber deres første lidt bedre lydkort:

ADAT.

ADAT gør det muligt at sende flere digitale lydkanaler gennem en optisk forbindelse.

Det betyder, at du kan købe et lydkort med eksempelvis kun to analoge mikrofonindgange i dag og senere tilføje en ekstern 8-kanals mikrofonforstærker med AD-konverter.

Signalerne fra de ekstra preamps bliver konverteret til digital lyd i udvidelsesenheden og sendt videre til lydkortet gennem et optisk kabel.

Et godt eksempel er Audient iD14 MKII. Det har selv to mikrofonpreamps, men Audient beskriver dets digitale ADAT/SPDIF-input som en mulighed for at tilføje op til otte ekstra mikrofonindgange.

Det kan være enormt værdifuldt, hvis du senere vil optage eksempelvis trommer.

Hvor mange kanaler kan ADAT transportere?

Det afhænger af sample rate.

En enkelt standard ADAT-forbindelse kan transportere:

44,1/48 kHz: op til 8 kanaler
88,2/96 kHz: op til 4 kanaler
176,4/192 kHz: op til 2 kanaler

Ved højere sample rates bruges S/MUX, hvor flere af ADAT-forbindelsens kanaler bruges til ét højopløst signal.

Det er en vigtig detalje.

Et lydkort, der annonceres med "8 ekstra inputs via ADAT", giver altså ikke nødvendigvis otte ekstra kanaler ved alle sample rates.

Nogle større interfaces har flere optiske porte og kan dermed bevare et højere samlet kanalantal ved 96 kHz.

Hvorfor er ADAT værd at tænke på allerede ved første køb?

Forestil dig, at du i dag primært optager:

• Én vokal
• Én guitar
• Podcast
• Voiceover

To inputs er rigeligt.

Et år senere vil du måske optage et akustisk trommesæt med otte mikrofoner.

Hvis lydkortet ikke kan udvides digitalt, kan du blive nødt til at udskifte hele interfacet.

Har det ADAT-input, kan du i stedet købe en ekstern 8-kanals preamp/AD-konverter og beholde det eksisterende lydkort.

Det er derfor ikke kun antallet af inputs på fronten, der bør afgøre købet.

Muligheden for fremtidig udvidelse er også vigtig.

ADAT er digital lyd – ikke bare ekstra analoge inputs

En vigtig detalje er, at et optisk ADAT-kabel ikke transporterer de rå analoge mikrofonsignaler.

De eksterne preamps skal først:

Forstærke mikrofonen → konvertere signalet fra analog til digital → sende det digitalt gennem ADAT.

Derfor har kvaliteten af den eksterne preamp og dens AD-konverter naturligvis også betydning.

Focusrite beskriver ADAT Lightpipe som en digital forbindelse, der kan transportere otte kanaler ukomprimeret 24-bit digital lyd ved 48 kHz i én retning.

Hvor mange analoge indgange har du faktisk brug for?

Det afhænger meget af, hvad du optager.

Solo-vokal, guitar eller voiceover

Ét til to inputs kan være rigeligt.

Et simpelt interface som Arturia MiniFuse 1 har ét input og er derfor målrettet simple solo-setups. Arturia angiver MiniFuse 1 som et 1-in/2-out-interface.

Singer-songwriter

To inputs giver mulighed for eksempelvis:

• Vokal + guitar
• To mikrofoner
• Stereo keyboard

Podcast med to personer

Her er to separate mikrofonpreamps typisk langt mere praktiske.

Trommer og bandoptagelse

Så bliver 8, 12 eller flere samtidige inputs hurtigt relevante.

Det er netop her, ADAT kan blive meget værdifuldt.

Lydkort til guitar og bas

Hvis du vil tilslutte guitar eller bas direkte, skal du kigge efter en rigtig Hi-Z/instrumentindgang.

Et instrumentniveau er ikke det samme som et line-level signal.

Instrumentindgangen har en impedans, der er bedre egnet til eksempelvis passive guitarpickups.

Herefter kan det rene DI-signal sendes ind i DAW'en og bruges med softwarebaserede:

• Guitarforstærkere
• Kabinetter
• Pedaler
• Distortion
• Delay
• Reverb

Her er direct monitoring dog ikke altid den perfekte løsning.

Hvis du skal spille ud fra lyden af en virtuel guitarforstærker, skal du høre det softwarebehandlede signal. Derfor bliver lav DAW-latency og en fornuftig bufferstørrelse pludselig afgørende.

Det er et godt eksempel på, hvorfor direct monitoring og lav software-latency løser forskellige problemer.

Lydkort er også relevant, hvis du kun lytter til musik

Den oprindelige idé om, at man kun har brug for et eksternt lydkort, hvis man optager, er for simpel.

Et lydkort fungerer også som DAC og hovedtelefon-/monitorudgang.

Derfor kan et godt interface give:

• Bedre hovedtelefonforstærkning
• Balancerede outputs
• Bedre forbindelse til aktive studiemonitors
• Volumenkontrol på skrivebordet
• Understøttelse af forskellige sample rates og bit depths

Hvor stor den hørbare forbedring er sammenlignet med computerens indbyggede output, afhænger dog helt af den konkrete computer, hovedtelefonerne/højttalerne og det eksterne lydkort.

Man bør derfor ikke generelt påstå, at alle indbyggede computerlydkort maksimalt understøtter 48 kHz. Det varierer mellem hardware.

Hvad med Hi-Res streaming?

Her kan et eksternt lydkort eller en DAC være relevant.

Apple Music tilbyder Lossless op til 24-bit/48 kHz og Hi-Res Lossless op til 24-bit/192 kHz i ALAC, når materialet og afspilningskæden understøtter det. Apple gør samtidig opmærksom på, at Hi-Res-afspilning kan kræve ekstern hardware.

TIDAL tilbyder tilsvarende Hi-Res FLAC op til 24-bit/192 kHz.

Det betyder dog ikke, at enhver sang findes i 192 kHz.

Den reelle kvalitet afhænger blandt andet af:

• Den tilgængelige master
• Streamingindstillingen
• Operativsystemets lydopsætning
• DAC/lydkort
• Hovedtelefoner eller højttalere
• Den resterende signalvej

Og igen: 192 kHz er ikke automatisk noget, almindelige lyttere vil opleve som dramatisk bedre end 48 eller 96 kHz.

Tallene bør ikke stå alene.

CD-kvalitet kontra Hi-Res

Traditionel Audio-CD bruger 16-bit/44,1 kHz.

Moderne produktion foregår ofte internt ved eksempelvis 24-bit/44,1 kHz, 24-bit/48 kHz eller højere, afhængigt af projekt og workflow.

At gå fra 48 til 96 kHz betyder, at antallet af samples pr. sekund fordobles.

Det betyder også cirka dobbelt PCM-datamængde ved samme antal kanaler og bit depth.

Men det betyder ikke, at lytteoplevelsen bliver "dobbelt så god".

Det er en vigtig skelnen.

Hovedtelefonudgangen er heller ikke ligegyldig

Hvis du bruger krævende studiehovedtelefoner, bør du ikke kun kigge på inputspecifikationerne.

Lydkortets hovedtelefonforstærker skal også kunne drive hovedtelefonerne ordentligt.

To interfaces kan have næsten identiske mikrofonfunktioner, men levere forskellig effekt til hovedtelefonerne.

Hvis du arbejder med flere personer samtidig, er antallet af separate hovedtelefonudgange også relevant.

En podcast med fire deltagere kan eksempelvis kræve en ekstern hovedtelefonforstærker, selv om lydkortet har fire mikrofoninputs.

Outputs er lige så vigtige som inputs

Når man køber lydkort, fokuserer man ofte på inputtallet.

Men outputs kan blive mindst lige så vigtige.

Et mere avanceret studie kan eksempelvis have:

• To studiemonitors
• Alternativt monitorsæt
• Subwoofer
• Hovedtelefonmix
• Ekstern kompressor
• Reamping
• Hardware-effekter

Så er to outputs hurtigt begrænsende.

Til et simpelt hjemmestudie med ét sæt monitors er det derimod ofte fuldt tilstrækkeligt.

Scarlett 2i2 4th Gen har eksempelvis to balancerede TRS-monitorudgange beregnet til aktive monitors eller en forstærker.

Skal lydkortet have MIDI?

Hvis du arbejder med moderne USB-keyboards, er MIDI-port på lydkortet ikke altid nødvendigt.

Men klassisk 5-pin MIDI kan være meget relevant, hvis du arbejder med:

• Synthesizere
• Trommemaskiner
• Hardware-sequencere
• Ældre keyboards
• Eksternt MIDI-udstyr

Det er derfor værd at undersøge, hvad du forventer at tilslutte – ikke bare i dag, men om et par år.

Hvad skal du så kigge efter, når du køber lydkort?

I stedet for kun at sammenligne pris og antal inputs bør du overveje:

Hvor mange analoge inputs skal jeg bruge samtidig?

To er fint til mange hjemmestudier. Trommer og bands kræver hurtigt flere.

Har jeg brug for ordentlige mikrofonpreamps med tilstrækkelig gain?

Særligt relevant ved mikrofoner med lavt output.

Har lydkortet direct monitoring?

Det er meget nyttigt ved vokal og traditionelle instrumentoptagelser.

Hvordan fungerer driverne og latency?

Særligt vigtigt hvis du bruger virtuelle instrumenter, amp simulations og plugins live.

Har det ADAT?

Meget vigtigt, hvis du forventer senere at udvide antallet af mikrofoninputs.

Hvor mange outputs får jeg?

Relevant til monitors, outboard og avancerede routingbehov.

Er der MIDI?

Relevant til hardwareinstrumenter.

Hvilke sample rates understøttes?

Relevant både til bestemte produktionsworkflows og Hi-Res-afspilning.

Hvordan er hovedtelefonforstærkeren?

Særligt relevant med krævende hovedtelefoner.

Tre forskellige typer lydkort til tre forskellige behov

En model som Arturia MiniFuse 1 giver mening, hvis målet er et kompakt setup med én inputkanal. Arturia angiver blandt andet ét input, to outputs og en hovedtelefonudgang.

Et Focusrite Scarlett 2i2 Studio 4th Gen Bundle giver derimod et 2-in/2-out-interface og er interessant til eksempelvis vokal + instrument eller to mikrofoner. Focusrite angiver to mikrofonpreamps samt line/instrument-inputs på 2i2.

Et Audient iD14 MKII bliver interessant, hvis man ønsker et kompakt lydkort nu, men mulighed for senere udvidelse via ADAT. Audient angiver op til otte ekstra mic-pre inputs gennem det digitale input ved de relevante sample rates.

Det illustrerer meget godt, hvorfor man ikke kun bør spørge:

"Hvor mange indgange har lydkortet?"

Man bør også spørge:

"Hvordan kan mit setup udvikle sig?"

Find lydkort hos Music2you

Hos Music2you finder du lydkort til både mindre setups og mere omfattende musikproduktion.

Når du sammenligner modellerne, kan det betale sig at kigge længere ned i specifikationerne end blot antal inputs.

Direct monitoring, preamps, ADAT, outputs, sample rates, hovedtelefonudgang og mulighederne for senere udvidelse kan have mindst lige så stor betydning for, hvor anvendeligt lydkortet bliver på længere sigt.

Konklusion: Lydkortet er mere end en adapter til mikrofonen

Et lydkort er i praksis kontrolcenteret i mange moderne studier.

Det konverterer analog lyd til digital og tilbage igen, forstærker mikrofoner, driver hovedtelefoner, sender lyd til studiemonitors og håndterer monitoring.

Men det virkelig interessante begynder, når man ser et niveau dybere.

Direct monitoring gør det muligt at høre inputsignalet uden DAW'ens roundtrip-latency.

Bufferstørrelsen bestemmer kompromiset mellem software-latency og computerbelastning.

Sample rate og bit depth påvirker den digitale repræsentation og datamængde.

ADAT kan gøre et lille lydkort til centrum for et langt større studie senere.

Og selv hvis du ikke optager musik, kan et eksternt lydkort fungere som en bedre og mere fleksibel DAC, hovedtelefonforstærker og monitorcontroller – samt give adgang til Hi-Res-formater, når resten af signalvejen understøtter dem.

Derfor bør man ikke bare købe lydkort efter, hvor mange stik der sidder på forsiden.

Det bedste lydkort er det, der passer til den signalvej og det studie, du vil bygge – både nu og senere.