💬 Brug for hjælp? 😁👋 1

Hvilken mikrofon er bedst til podcast?

Uanset om du lige er ved at starte din allerførste podcast, eller du allerede har snuset til lydoptagelse, er der ét centralt spørgsmål, som dukker op igen og igen:

Hvilken mikrofon er bedst til podcasting?

Svaret afhænger af flere faktorer – dit budget, dine omgivelser, din tekniske erfaring og ikke mindst: Hvilken lydkvalitet du ønsker at levere til dine lyttere.

I dette blogindlæg får du en grundig introduktion til de forskellige typer mikrofoner, hvad du skal overveje før køb, og konkrete anbefalinger til både begyndere og erfarne podcastere.

Hvorfor betyder mikrofonen så meget?

Din mikrofon er fundamentet i dit podcast-setup. Du kan have verdens bedste indhold, men hvis lyden er skinger, lav eller fyldt med baggrundsstøj, falder lytterne hurtigt fra.

En god mikrofon:

  • Fanger stemmen klart og naturligt
  • Reducerer støj og ekko
  • Er nem at arbejde med
  • Passer til dine omgivelser

Derfor bør mikrofonen være en af de første investeringer, du laver som podcaster.

USB vs. XLR – hvad skal du vælge?

Når du skal vælge mikrofon til podcasting, støder du hurtigt på to løsninger: USB og XLR. Begge kan være rigtige valg – det afhænger af, hvordan du vil optage, og hvor meget kontrol du ønsker.

USB-mikrofoner

  • Tilsluttes direkte til din computer via USB
  • Plug-and-play – ingen ekstra udstyr krævet
  • Let at få til at lyde godt uden erfaring
  • Ofte billigere og kompakte
  • Ulempen er, at du er “låst” til mikrofonens indbyggede lyd – du kan ikke ændre så meget bagefter

👉 Perfekt, hvis du er nybegynder, optager solo eller vil have en hurtig løsning, der bare virker.

XLR-mikrofoner

  • Kræver et lydinterface eller en mixer
  • Giver højere lydkvalitet og mere fleksibilitet
  • Du kan tilføje flere mikrofoner, instrumenter eller lydkilder (fx telefonopkald)
  • Mulighed for at vælge mellem et stort udvalg af mikrofoner og udstyr
  • Kræver lidt mere opsætning og viden

👉 Bedst, hvis du vil bygge et mere professionelt setup, har flere værter i studiet, eller ønsker fuld kontrol over din lyd.

Kort sagt:

  • USB = simpelt, hurtigt og godt til at komme i gang.
  • XLR = fleksibelt, skalerbart og bedst til seriøs produktion.

Se hele vores udvalg af mikrofoner.

Dynamisk vs. kondensator – hvad er forskellen?

Når det kommer til mikrofonteknologi, findes der især to typer:

Dynamiske mikrofoner

  • Mindre følsomme – opfanger kun lyden tæt på mikrofonen
  • Perfekt til ubehandlede rum eller baggrundsstøj
  • God til stemmeoptagelse i hjemme-setup

Kondensatormikrofoner

  • Meget følsomme – fanger detaljer og nuance
  • Kræver et roligt og dæmpet optagemiljø
  • Giver varm og klar lyd

Som podcaster vil mange finde dynamiske mikrofoner mere praktiske – især i ikke-lydbehandlede rum. Det kommer dog meget an på settings.

Hvilken mikrofon er bedst til podcast?

Her er nogle af de mest populære og anbefalede mikrofoner til podcast:

1. RØDE NT-USB

  • Type: USB kondensatormikrofon, stormembran
  • Perfekt til begyndere
  • Inkl. popfilter, stativ og USB-kabel
  • Meget naturlig lyd

💡 God til solo-optagelser og voice-over. Plug-and-play.

2. Røde PODMIC USB

  • Type: Mulighed for USB-C + XLR tilslutning
  • Super fleksibel
  • God lyd og lav baggrundsstøj

💡 Ideel til dig, der starter som begynder, men vil kunne opgradere senere.

3. Mackie EM-91C Studie

  • Type: Kondensator Mikrofon med ophæng
  • Robust design og høj kvalitet
  • Budgetvenlig

💡 Følsom for rumklang, men god til streaming.

4. Shure SM7B

  • Type: Dynamisk XLR-mikrofon
  • En podcast-klassiker (bruges af Joe Rogan m.fl.)
  • Fantastisk til dybe stemmer
  • Kræver audio interface med god gain

💡 Perfekt til professionel podcast med flere stemmer eller studieoptagelse.

Hvad med tilbehør?

En god mikrofon kan kun yde sit bedste med det rigtige tilbehør:

  • Popfilter – fjerner “p-lyde” og sprængte konsonanter
  • Shockmount – reducerer vibrationer fra bordet. Kun relevant til stormembran kondensator mikrofoner.
  • Boom arm / stativ – giver fleksibel placering
  • Lydinterface (til XLR) – som Focusrite Scarlett 2i2 eller Zoom H6
  • Lydisolerende skum eller tæpper – minimerer rumklang

Hvor optager du? Miljøet betyder alt

Din mikrofonvalg bør tilpasses dit optagemiljø.

  • Optager du i et stort, bart rum? Vælg en dynamisk mikrofon.
  • Har du et stille rum med gardiner og tæpper? Så fungerer en kondensatormikrofon godt.
  • Optager du on-the-go? Vælg en mobil USB-mikrofon med plug-and-play.

Skal jeg bruge én mikrofon eller flere?

Det afhænger af dit podcastformat:

  • Solo-podcast: Én mikrofon er nok
  • Interview med gæst i samme rum: To mikrofoner + interface med 2 input
  • Interview online: Én mikrofon + software som Zoom eller Riverside

📌 Husk, at hvis I deler én mikrofon, bliver lyden ofte dårligere og mere støjfølsom.

Budget – hvad koster en god podcastmikrofon?

  • Under 500 kr: Begrænset kvalitet – men okay til hobbybrug (Mackie)
  • 500–1000 kr: USB-mikrofoner i god kvalitet (RØDE, Shure, mm.)
  • 1000–3000 kr: Dynamiske og kondensator-mikrofoner i studiokvalitet (RØDE, Shure, mm.)
  • 3000+ kr: Professionelt broadcast-niveau (Røde, Shure, Samson, mm.)

👉 Husk, at en dyr mikrofon ikke gør det alene. Det handler også om teknik, omgivelser og redigering.

Klar til at starte din podcast?

Hos Music2you kan du finde mikrofoner, lydinterfaces, boom arms og alt andet, du skal bruge til podcasting.

🎧 God lyd starter med det rigtige gear – og lidt nørderi. Rigtig god optagelse!

Del denne artikel