Trustpilot |Hurtig levering |Fragtpriser fra 49 kr.


Boss RC-3 Loop Station

Boss RC-3 Loop Station

1.049,00 DKK

Klassisk Loopstatopn fra Boss. Loop Marathon, Auto Record, Rythm Guide og usb tilslutning.

Lagerstatus: På fjernlager, Leveringstid 5-7 hverdage
stk.
Klassisk Loopstatopn fra Boss. Loop Marathon, Auto Record, Rythm Guide og usb tilslutning.

BOSS fejrer Loop Station's 10 års jubilæum med lanceringen af en helt ny og spændende serie RC  loopere. De nye pedaler RC-3 og RC-30 er transportable og spækket med features og en gigantisk intern hukommelse til over tre timers stereo loops! RC-3 er en enkelt-spors Loop Station i klassisk kompakt pedal format; RC-30 er to-spors versionen med dobbelt pedal. Uanset hvilket instrument, du spiller på og hvilke lyde du kan frembringe, er de nye Loop Stations i RC serien klar til at lave loops af dem. Tilslut dit foretrukne instrument, eller sågar en mikrofon. Begge pedaler er endvidere udstyret med USB 2.0 porte, som gør dig i stand til at gemme dine loops på en ekstern enhed, eller importere/eksportere audiofiler i WAV format.
 
Loop Station i ægte stereo: Et stereo-spor i RC-3
Gigantisk intern hukommelse til over tre timers optagetid i stereo
99 indbyggede phrase hukommelsespladser til lagring af loops
Flere indgangsmuligheder: 1/4” jackstik til indgang A + B, AUX indgang med stereo mini-jack
Indbygget USB 2.0 port, så du kan slutte din Loop Station til en computer og importere/eksportere audiofiler
Rhythm Guide med rigtige trommer
Kører på batterier eller ekstern strømforsyning (ekstraudstyr)
 
RC-3
Med RC-3 kan du optage i stereo på den interne hukommelse i helt op til tre timer! Endelig er det muligt at indspille længere fraser og forløb uden at skulle bekymre sig om at løbe tør for hukommelse. Med de 99 hukommelsespladser kan du lynhurtigt gemme og åbne dine loop-kreationer. De, som ønsker at anvende RC-3 med et stereo-instrument vil glæde sig over RC-3's ægte stereo ind- og udgang. Og når du har skabt en mængde forskellige loops, fraser og andet, kan du nemt gemme det hele på en ekstern enhed via RC-3's indbyggede USB 2.0 port. En transportvenlig og inspirerende Loop Station med de aller stærkeste features!
 
Loop-marathon
RC-3 giver dig hele tre timers optagelse i stereo direkte på den interne hukommelse. Nu kan du optage lange forløb, uden at bekymre dig om hukommelsesplads. Med 99 hukommelsespladser kan du gemme alle de fraser eller ideer, du overhovedet kan ønske dig. Guitarister, som ønsker at bruge RC-3 i forbindelse med eksterne stereo effekt-enheder, vil sætte stor pris på dens ægte stereo ind- og udgang.
 
Auto Record
Med Auto Recood funktionen starter optagelsen i samme øjeblik, du begynder at spille på din guitar, eller starter en tilsluttet lydafspiller. I ”Count In” mode får du en takts rytmisk fortælling før optagelsen starter, og du kan altid fortryde eller genskabe dine takes undervejs. Med tre timers optagetid er der ingen begrænsninger!
 
Rhythm Guide
Hvis du vil sikre at dine loops altid ligger tight og præcist, kan du spille til et af RC-3's indbyggede rytme-patterns, når du optager. Du har 10 forskellige rytmetyper til rådighed, bl.a. Rock, Pop, Funk, Shuffle, R&B, og Latin. Med den dedikerede volumenkontrol kan du justere rytmens lydstyrke, og tempoet kan justeres i trin eller ved at markere tempoet på pedalen (Tap Tempo). Taktarten kan du også vælge, og den bliver også gemt sammen med det anvendte rytme-pattern, når du gemmer dit loop.
 
USB forbindelse
RC-3 kan forbindes til din computer med et almindeligt USB kabel, så du kan lave backup af dine uvurderlige loops og optagelser. Du kan også lægge WAV filer fra din computer direkte ind i RC-3. RC-3 kan håndtere 16-bit/44.1 kHz WAV filer i størrelser op til 1.7 GB.
 
AUX indgang
Med RC-3 kan du ikke alene skabe loops med optagelser af dit guitar- eller basspil, men også optage andre eksterne stereo lydkilder via AUX indgangen. Lyd fra en digital musikafspiller, som sendes ind i AUX indgangen, kan også let optages og anvendes til loops. 


5 Års garanti på dette produkt når det er registreret på www.roland.dk

Kunder der har købt dette produkt har også købt