Shop efter Kategorier

TOP 15 produktliste

Guitar Pro 6 - Dansk Version (Education min 5 brugere)

Stykpris v/50 stk.: 425,00 DKK 210,00 DKK
Stykpris v/25 stk.: 425,00 DKK 240,00 DKK
Stykpris v/10 stk.: 425,00 DKK 270,00 DKK
Stykpris v/5 stk.: 425,00 DKK 300,00 DKK

På fjernlager, Leveringstid 2-4 hverdage
 stk.
Guitar Pro er designet til at redigere tabulatur for guitar, bas og andre instrumenter med gribebræt.

Det er fantastisk let at bruge og da fil-formatet har enorm udbredelse, er Guitar Pro måske det program, der bruges af flest guitarister i hele verden.

Med version 6 er det nu også muligt at redigere i piano- og trommenoder, der er inkluderet en super realistisk audio engine, og der er interaktive værktøjer, som understøtter enhver musikers behov.
Guitar Pro 6 er oversat til dansk (manualen er engelsk).



BRUGERFLADE
Brugerfladen er optimeret til den bedste visning af dit stykke og giver samtidig direkte adgang til alle de værktøjspaletter, du har brug for i redigeringen, i lydsætningen og for at spille dit instrument.
Sammensæt din brugerflade med skærm- eller side-visning, horisontal eller vertikal scroll, monotrack, multitrack, og fuld-skærms modus og med 25-800% zoom.
Musikstykket vises med seks folde-ud paneler i venstre side: Redigering, Instrumenter, RSE-audio, Mastering, Akkorder og Sangtekst.

REDIGERING
Her har du alle de værktøjer, du har brug for til at oprette og redigerer noder - lige ved hånden. Hurtigt og smertefrit sætter du noder ind fra keyboardet med de mange shortcuts, eller med musen eller et MIDI-instrument.
Adgang til alle symboler og effekter.  Guitar Pro tilføjer alle mulige musiksymboler til dit partitur, naturligvis især dem, der er specifikke for guitar og andre instrumenter med gribebræt.

Design modus lader dig justere takt-størrelserne manuelt.

Tilpas partituret
Baseret på klassiske- eller jazz-styles kan du sætte 70 forskellige parametre, konfigurere udseendet af dit partitur nøjagtigt, som du ønsker det og lave udskrifter i professionel standard. 

Tabulatur og standard notation
Begge typer af notation er forbundet med hinanden i perfekt synkronisering: de noder, du skriver ind i den ene notationstype, afspejles øjeblikkelig i den anden.     

Elementer, der kan indgå i partituret
Dynamik, forslagsnode, staccato, fade in, venstre- og  højre-hånds fingersætning, brush, pick strokes, ghost note, betonede noder, muffled note, let ring, harmonics, tapping, slap, hammer-on / pull-off, bend, vibrato-arm, slides, vibrato, wide vibrato, trille, tremolo picking, palm mute, flertaktspauser, dobbelt punktering, n-toler, fermater, dobbelt (løse) fortegn, venstrehånds tapping, rasgueado, arpeggio, rytmisk "slash" notation, forsiringer, udvidet barré…; og selvfølgelig tekst, sangtekst og akkord-diagrammer.

Redigering i 4 stemmer for større nøjagtighed 

AUDIO
Guitar Pro er også en yderst kompetent afspiller, som hjælper dig med at komponere eller med at lære et stykke.

RSE: realistic audio playback
Realistic Sound Engine teknologien har realistisk klingende studiooptagelser af instrumenter, såvel som af en mængde effekt-moduleringer, der er resultatet af mange års forskning.
Du har adgang til over hundrede lydbanker og mere end 50 effektpedaler og forstærkere. Vi har inkluderet mange presets for alle stilarter og du kan også selv konfigurere dine egne effekt-kæder. Du kan lave mastering på det endelige resultat med en kompressor-limiter, en rumklang og en 10-spors equalizer. Du kan også lytte til partituret med MIDI-lyde.

Optimerede playback muligheder
Under playback scroller partituret automatisk fremad, og en fremhævet markør viser dig hele tiden hvilke noder, der spilles. Du kan justere tempo og afspille hele stykket eller dele deraf i et loop. Speed Træneren spiller enhver del af partituret i loop med progressiv acceleration. Dette er meget praktisk, når du vil øve en solo eller et indviklet guitar riff!
Alle de guitar-specifikke effekter (fx bend, slide, ghost notes osv.) spejles ind under afspilningen, såvel som de forskellige mulige spillestile – fx pickstroking, fingerpicking eller slapping. (Klik og se video'en)

Forbedret håndtering af Automatik
I et nyt vindue kan du finindstille og tilpasse ændringer i volume, tempo og panorering, som det skal lyde under afspilningen.
  
Soundboard, Global Visning
Guitar Pro's Soundboard kan justere volume, panorere og lægge semi-parametrisk EQ på hvert enkelt spor. Her kan du også mute et eller flere spor og vælge at skjule dem eller vise dem igen. Det er det ideelle værktøj, når du vil spille sammen med Guitar Pro.
Global Visning giver dig et simplificeret, syntetisk overblik over partituret og dermed er det lettere at orientere sig og flytte omkring i partituret. Du kan definere forskellige sektioner i partituret som fx Intro, Vers eller Kor.

VÆRKTØJ
Guitar Pro er en rendyrket workshop for guitarister: akkord- og skala-biblioteker, tuner, metronom, virtuelle gribebrætter og tangenter.
Alle disse værktøjer kan bruges med alle instrumenter med gribebræt og 4-8 strenge.

Diagram generator
Søg en hvilken som helst akkord i enhver stemning, og Guitar Pro viser dig alle de mulige fingerpositioner. Tegn et akkord-diagram med klik på gitteret, og Guitar Pro viser alle de mulige navne for akkorden.

Skala redskabet
Skala redskabet åbner en stor samling af skalaer fra den mest almindelige til den mest eksotiske, så du kan studere dem og lytte til dem. Enhver skala kan vises på gribebræt eller tangenter som en hjælp for dig, når du skriver din sang. Med søgefunktionen finder du hurtigt den skala, som bruges i hele eller dele af partituret.

MIDI- og digital-tuner
Den digitale tuner stemmer din guitar via en mikrofon eller via instrument-indgangen på et audiointerface. Du kan også bare stemme din guitar via gehør, streng for streng, med MIDI-tuneren. Tuneren fungerer med alle stemninger.

Virtuelt gribebræt og keyboard
Det virtuelle gribebræt og keyboard er beregnet til at hjælpe dig med at se noderne fra partituret eller til at indføre noder i partituret. De kan vise dig noderne på det aktuelle taktslag, såvel som noderne i det næste slag, i hele takten eller endda fra den skala, du har valgt. Det er uundværlige redskaber, hvis du er begynder, eller hvis du vil indsætte noder med musen. Kan ændres til venstrehåndede.

FIL-DELING
I kraft af at Guitar Pro's fil-format er blevet en standard på Internettet, får du adgang til tusindvis af kendte musikstykker på mange hjemsider (fil-formaterne *.gtp, *.gp3, *.gp4, *.gp5 og *.gpx).

MIDI Import/Eksport
Guitar Pro udregner og optimerer hver nodes position på gribe-brættet, så det bliver så let for dig at spille som muligt. Tabulaturet kan eksporteres som MIDI, så det kan bruges i andre programmer.
ASCII Import/Eksport
ASCII-format - eller en simpel tekstfil - var det første format til deling af tabulaturer. Guitar Pro konverterer ASCII-filer til tabulatur (eller omvendt), så de kan afspilles eller udskrives.
WAV Eksport
Konverterer Guitar Pro filer til audio-filer, som kan afspilles/brændes på CD.
PNG Eksport
Eksportér som billede, og brug dine noder i andre programmer som fx Word Til pædagogiske formål og til under-visningsmateriale.
PDF Export
Alle computere kan åbne PDF-filer.
 
 

Tilmeld Nyhedsbrev

 




Du har mulighed for at få nyheder fra Music2you direkte til din mailbakke.

 
Klik på linket nedenunder for at tilmelde dig!

TILMELD